Om bogen: Bisp Gunner – bisp i Viborg
I anledning af at Bisp Gunners Gilde 15. august 2010 fejrede sit 10 års jubilæum udgav Gildet bogen om Bisp Gunner. Bogen fortæller historien om en mand, der betød meget i sin samtid og som fortsat betyder meget for det samfund vi har i dag – kort sagt: en biskop af alle tider.
Bogen om Bisp Gunner – består af 4 hoveddele:
- Vita Gunneri episcopi Vibergensis – Den næsten samtidige levnedsbeskrivelse er blevet ny-oversat fra latin af lektor, cand. mag. Johs Thomsen, Viborg Katedralskole med progtfulde illustrationer af Viborg-kunstneren Ursula Seeberg.
- Bisp Gunner – et menneske på Jydske Lovs tid – af landsarkivar Chr. R. Jansen.
- Bisp Gunner – kirkens mand til alle tider – af biskop Karsten Nissen.
- På visitats med Gunner – en vandretur gennem middelalderens Viborg – fortalt af museumsinspektør Jesper Hjermind.
Bogen er redigeret af museumsinspektør Jesper Hjermind og Kristian Melgaard og er udgivet på Forlaget Viborg.