Lørdag, 15. august 2026 (Vor Frue Dag) kl. 1730.
Mødested: Asmild Kirke. Spisning, underholdning og generalforsamling på Asmild Kloster Landbrugsskole.

 

Program:

Kl. 17.30: Vi mødes i Asmild kirke til en andagt. Herefter følger årets Bisp Gunner tale, der i år holdes af historiefortælleren Henning Pedersen. Udnævnelsen af årets prior afslutter højtideligheden i kirken. Hvis vejret tillader det, gør vi holdt ved Bisp Gunner Statuen og drikker en skål med bispen og vores nye prior. Herefter fortsætter Borgergildet på Asmild Kloster Landbrugsskole.

Kl. 19.00: Velkomst og spisning. Menuen leveres igen i år fra landbrugsskolens køkken. Vin, øl og vand kan som sædvanligt købes mod kontant betaling eller ved brug af mobile pay.

Der afholdes en kort generalforsamling i Bisp Gunners Gilde med dagsorden i henhold til lovene.

Bestyrelsen fremsætter et forslag til ændring af vedtægterne jf. bilag – læs materialet på forhånd, og tag kontakt til fmd. Ulla Voss Gjesing, hvis der er punkter i de ændrede vedtægter, du ønsker belyst, så vi kan holde mødedelen så kort, som muligt!

På valg i 2026 er Anders Kristensen, Mogens Kjær (begge genopstiller) og Tanja Jørgensen (genopstiller ikke). Bestyrelsen har desuden et forslag til en afløser for fmd. Ulla Voss Gjesing. På valg er herudover suppleant Ejvind Nørby, der genopstiller. Hvis de ændrede vedtægter er godkendt, skal der ikke ske yderligere valg af suppleant.

Underholdningen er i år lagt i hænderne på Asbjørn Kofod Grøn, der er under organistuddannelse og vil underholde med klaverspil.

Vi ser frem til en god aften, hvor vi som sædvanligt adskiller de forskellige programpunkter med fællessang og hyggesnak. Vi forventer at slutte cirka kl. 22.00.

Prisen for deltagelse i Borgergildet er kr. 300,- for medlemmer og kr. 350,- for ikke-medlemmer.        Tilmelding: på Bisp Gunners Gildes hjemmeside, eller på e-mail til bentoleandersen16@gmail.com med oplysning om navn, adresse, telefonnummer og e-mail, eller på telefon 20 21 30 61 (Bent Ole Andersen). Betaling sker ved bankoverførsel til Gildets konto i Danske Bank, reg. nr. 9570, konto nr. 13127271 eller via mobile pay til 155947. Husk at anføre ”Borgergilde” og navn både ved bankoverførsel og ved brug af mobile pay. Tilmelding er ikke gyldig, før betaling er indgået.

Tilmelding på bispgunner.dk eller ved betaling på MobilePay senest fredag d. 7. august af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse af Borgergildet.

Send