Tirsdag den 25. marts, kl. 19.00 – ca. 21.00

Mødested: Viborg Domsogns Sognegård, Stænderpladsen3, 8800 Viborg

Program: Vibeke Lindhardt fortæller om bispekåber – pragt, dragt og magt. Vi får lejlighed til bl.a. at høre om og at se nærmere på Viborg Domsogns bispekåbe. Vi slutter af med kaffe.

Arrangementet er et samarbejde melle Bisp Gunners Gild og Viborg Stift.

Pris: 125 kr. per deltager, der kan inkludere medlemskab af Bisp Gunners Gilde.

Pris: 50 kr. for medlemmer af Bisp Gunners Gilde.

Send

Torsdag den 24. april kl. 1900 – ca. 2100
Mødested: Tagtækkervej 9 8800 Viborg

Program: Vi hører om hvordan Museet dagligt arbejder med bevaring og opbevaring af vores fælles kulturarv her i kommunen. Vi får mulighed for at se nogle af de fine ting, som museets samling på 120.000 genstande består af. Efter rundvisningen er der kaffe.

Pris: 50 kr. per deltager

 

Send

Lørdag den 17. maj 2025

Mødested: Eksercerpladsen i Viborg. Bussen kører kl. 0800.

Program: Årets studietur går til Danmarks ældste by Ribe, hvor vi begynder med en rundvisning i domkirken og domkirkens museum, og hører om Ribe Stift og Ribe Domkirke før og efter Reformationen. Derefter går vi til Ribe Kunstmuseum, hvor vores prior fra 2016 Anne-Mette Villumsen er direktør. Vi starter i museets have – om vejret tillader det – hvor vi spiser frokost. Efter frokosten får vi en kort introduktion, hvor vi hører om og derefter ser museets enestående samling af danske kunstværker fra 1750 – 1940. Derefter kører vi til Kammerslusen, hvor vi drikker eftermiddagskaffe. Turen afsluttes og kursen sættes direkte mod Viborg, hvor spiser vi aftensmad på ’Flammen’.

Der tages forbehold for mindre ændringer i programmet.

Pris: Den samlede pris for bus, entréer, morgenkaffe med rundstykke (i bussen), frokost (madpakke med øl/vand) og eftermiddagskaffe er pr. medlem kr. 750,00 med aftenspisning og kr. 550,00 uden aftenspisning. For ikke-medlemmer er prisen kr. 900,00 og kr. 700,00 uden aftenspisning. Drikkevarer til middagen betales særskilt. Meld dig ind i foreningen Bisp Gunners Gilde  (125 kr.) – og få straks rabat på turen.

Tilmelding senest torsdag den 1. maj 2025. Der er plads til maksimalt 50 personer. Deltagerne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig, og pladserne kan hurtigt blive fyldt op.

Send

Onsdag  den 25. juni 2025 kl. 1530 – ca. 1730

Mødested: Asmild Kirke

Pris: 50 kr. per deltager

Program: Jesper Overgaard tager os med rundt i Asmildområdet, hvor han fortæller om Bisp Gunner, Peter Seeberg og Asmild området. Vi kommer forbi Dronningehøjen, Bispeborgens sted, Asmild Klosterhave, Jacobs Brønd, Bisp Gunner statuen ved Asmild Kirke og Peter Seebergs bolig. Der sluttes af med øl/vand.

Send

Fredag den 15. august 2025 (Vor Frue Dag) kl. 1730

Mødested: Musikandagt i Asmild kirke, derefter pisning, underholdning og generalforsamling på Asmild Kloster Landbrugsskole. Udgivelse af Bisp Gunner II bog

Program: Det endelige program udsendes til medlemmerne ca. 1. juli

Send

Foredrag om Bisp Gunner II bogen

Onsdag den 17. september 2025 kl. 1900 – ca. 2100

Mødested: Margrethegården, Gammel Randersvej 4B 8800 Viborg

Pris pr. deltager: 50,00 kr.

Program: Forfatterne til Bisp Gunner II bogen fortæller om bogen og hvad der ligger bag de forskellige emner bogen omhandler. Vi slutter af med kaffe.

Tilmelding via hjemmesiden www.bispgunner.dk eller telefonisk til kassereren

Send

Besøg i det kulturhistoriske område ved Skelhøje

Onsdag den 1. oktober 2025 kl. 14.00-16.00 (den rigtige dato kommer senere)

Mødested: Skelhøje

Program: Skelhøje er et af de steder, hvor isen nåede sin sydligste udbredelse. Isens bevægelse og aflejringer har skabt de smukke morænelandskaber, som vi høre om, går tur i og kigger nærmere på. Vi slutter af med kaffe

Tilmelding Via hjemmesiden www.bispgunner.dk eller evt, telefonisk til kassereren

Send

Lørdag den 3. juni 2023

Mødested: Eksercerpladsen i Viborg. Bussen kører kl. 0800.

Årets tur går til Vestjylland og Jernkysten, som vesterhavskysten kaldes på grund af de mange strandinger. Fra Viborg kører vi mod Vedersø og på vejen stopper vi ved Nees Kirke. Herfra går turen til Vedersø Præstegård, hvor vi får mulighed for at orientere os om digterpræsten Kaj Munks alsidige liv og gå en tur i haven. Fra Vedersø præstegård sætter vi kursen mod Thorsminde og på vejen stopper vi ved mindesmærket for forliset af de engelske skibe HMS St George og HMS Defence, hvor 1391 søfolk omkom. I/ved Thorsminde spiser vi vores medbragte madpakke, hvorefter kursen sættes mod Thyborøn. I Thyborøn besøger vi Sea War Museum og mindeparken for slaget ved Jylland og får en kop kaffe. Turen til Thyborøn afsluttes med et besøg ved Thyborøn Redningsstation, hvor vi får en orientering om deres virke og ser deres materiel. Kursen sættes mod Sevel Kro, hvor vi spiser aftensmad, før turen går tilbage til Viborg.

Pris: Den samlede pris for bus, entréer, morgenkaffe med rundstykke (i bussen), frokost (madpakke med en øl/vand), eftermiddagskaffe samt aftensmad er pr. medlem kr. 825,00. Pris for ægtepar/samlevende er kr. 1450,00 pr. par. For ikke-medlemmer er prisen kr. 875,00. Drikkevarer til middagen betales særskilt.

Tilmelding senest fredag den 26. maj 2023. Der er plads til maksimalt 50 personer. Deltagerne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig, og pladserne kan hurtigt blive fyldt op.

Send
Torsdag den 24. marts 2022 kl. 1930
Mødested: Margrethegården. Pris pr. deltager kr. 100,- der kan betales ved mødet.
Program: Lars Novrup Fredriksen er forfatter til bogen ”Priorinden”. Bogen foregår i tiden lige efter mordet på Kong Erik Klipping i Finderup Lade i 1286, og således kort tid efter Bisp Gunners død i 1251. Nonneklosteret Stubber Kloster er beliggende i hedeområdet ved Flyndersø mellem Skive, Holstebro og Viborg. Det var her den unge priorinde på Stubber Kloster residerede, hun har vigtige oplysninger om kongemordet. Og gennem den magtfulde position som priorinde og via sit slægtskab med Hviderne, som er på oprørernes side anført af Marsk Stig, har hun svært ved at holde sit kloster upartisk i borgerkrigen. Mere skal der ikke afsløres her om bogen.
Lars Novrup Fredriksen fortæller om bogen og dens tilblivelse.

Please enter the security code:
security code
Security Code:
Send

Lørdag den 21. maj 2022 kl. 0800 – ca. 2100

Turen går fra Viborg direkte til Tinnet krat, hvor Gudenåen udspringer. Derfra følger vi i store træk Gudenåen hele vejen til Fladbro Kro lidt før Randers. Vi besøger en række seværdige attraktioner på vores vej og hører undervejs om de mange interessante steder, som vi passerer. Det betyder, at vi som sædvanligt har et program med både historisk, religiøst, kulturelt og naturmæssigt indhold.

Vejen fra Viborg til Tinnet Krat v. Tørring. Vi følger A-13 og dermed også dele af hærvejen. Vi har på en tidligere studietur fulgt hærvejen ned til Tinnet krat og udnytter muligheden for at repetere nogle af de oplysninger, vi fik dengang.

Tinnet Krat Ved Tinnet krat stiger vi af bussen og går det sidste lille stykke til Gudenåens udspring, hvor vi hører om stedet og udspringet.

Tinnet Krat til Hammer Mølle Fra Tinnet Krat kører vi den korte tur på to kilometer til Hammer Mølle og besøger møllen, der er en af de bedst bevarede møller i Gudenåens øvre løb.

Hammer Mølle til Klosterkanalen. Vi kører igennem Tørring og på vejen mod Klosterkanalen, der ligger ved Gudenåens udløb i Mossø passerer vi – og hører om – Borring Kirketomt, Åle Jernalderlandsby, Hedelund Dropzone fra nedkastningerne under 2. verdenskrig og Vissing Kloster.

Klosterkanalen Vi står af bussen og ser og hører om klosterkanalen og dens betydning. Der bliver rig lejlighed til at nyde den skønne natur i området.

Klosterkanalen til Skanderborg bunkerne Vi kører gennem den skønneste natur og ender ved de tyske bunkere i Skanderborg

Skanderborg Bunkerne Fra februar 1944 og frem til maj 1945 havde den tyske besættelsesmagt beslaglagt Skanderborg Dyrehave. Tyskerne brugte området som dansk hovedkvarter for Luftwaffe, og lod i løbet af perioden forskellige forsvarsanlæg opføre, ligesom de tilpassede eksisterende bygninger til deres formål. Vi ser dette interessante område og finder et godt sted at spise vores medbragte frokost.

Skanderborg til Silkeborg Museum Vi kører fra Skanderborg mod Silkeborg. Vi passerer og hører om Dover Kirke og om Rye og omegn.

På Silkeborg museum hører vi historien om Tollundmanden og får lejlighed til at se ham helt tæt på

Silkeborg til Fladbro Kro På vejen stopper vi kort ved Tvilum Kirke, og kører derfra mod Kongensbro og vest om Tange sø. Vi passerer Ulstrup Slot og hører om sprængningen af broerne ved Langå for at ende ved Fladbro Kro, hvor vi spiser aftensmad. Derfra går turen hjem til Viborg.

0800                            Afgang fra P-Pladsen ved Eksercerpladsen (Fotorama).
0800-0915                     Transport til Tinnet Krat med morgenkaffe og rundstykker i bussen.

0915-0945                    Gudenåens Udspring

0945-1000                     Vi kører til Hammer Mølle

1000-1100                     Besøg ved Hammer Mølle.

1100-1145                   Transport til Klosterkanalen
1145-1200                    Klosterkanalen

1200-1230                     Transport til Skanderborg Bunkerne

1230-1430                     Besøg og rundtur ved Skanderborg bunkerne og frokost

1430-1500                     Transport til Silkeborg

1500-1630                     Besøg ved Silkeborg Museum

1630-1800                     Transport til Fladbro Kro

1800-ca. 2000                                 Aftensmad

Ca. 2100                       Ankomst til P-Pladsen ved Eksercerpladsen.

Der tages forbehold for mindre ændringer i programmet.

Pris: Den samlede pris for bus, entréer, morgenkaffe med rundstykke (i bussen), frokost (madpakke med en øl/vand), eftermiddagskaffe samt aftensmad er pr. medlem kr. 625,00. For ikke-medlemmer er prisen kr. 675,00. Drikkevarer i bussen og til middagen betales særskilt.

Tilmelding

Tilmelding senest fredag den 13. maj 2022. Der er plads til maksimalt 50 personer. Deltagerne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig, og pladserne kan hurtigt blive fyldt op.

Tilmelding sker på Bisp Gunners Gildes Hjemmeside, www.bispgunner.dk eller ved at sende/aflevere tilmeldingsblanketten til

Bisp Gunners Gilde

C/O Henrik R. Dam

Hyrdebakken 9

8800 Viborg

Betaling

Betaling skal ske ved bankoverførsel til Bisp Gunners Gildes konto i Danske Bank, Reg. Nr. 9570 konto nr. 13127271 via netbank, bankforbindelse eller via Mobile Pay til 15 59 47.  Husk at anføre Studietur og navn.

Tilmelding er ikke endelig, før betaling er indgået.
Evt. afbud
Ved afbud inden tilmeldingsfristens udløb godtgøres det fulde beløb.
Ved afbud efter tilmeldingsfristens udløb, men inden onsdag den 1. september godtgøres den del af udgifterne, der vedrører den enkelte deltager såsom middag og individuelle entréer. Andel af fællesudgifter (bus, guides etc.) godtgøres ikke.
Ved afbud senere end 18. maj 2022 er der ingen godtgørelse.
Kan afbudspladsen overtages af en person på venteliste, godtgøres det fulde beløb uanset afbudstidspunkt.

Please enter the security code:
security code
Security Code:
Send