Borgergilde i og nær Asmild Kirke
Tirsdag, 15. august 2017 (Vor Frue Dag) kl. 1730.
Mødested: Asmild Kirke.
Program:
I år laver vi nogle justeringer i det traditionelle borgergilde
Vi begynder med gudstjeneste i Asmild Kirken, men med start en time tidligere end sædvanligt, nemlig kl. 1730. Sognepræst Per Bucholdt Andreasen forretter gudstjenesten og Bisp Gunner-talen holdes af rektor  ved Viborg Katedralskole, Helge Markussen over emnet: Viborg Katedralskole – fra Bisp Gunner til vore dage. Som noget nyt afsluttes højtideligheden i kirken med udnævnelse af årets Prior.
Derefter går vi til det nærliggende handelsgymnasium (Mercantec). Undervejs drikker vi, hvis vejret tillader, en skål med den nye prior ved Bisp Gunner statuen.
Middelaldermenuen tilberedes af elever fra Mercantec’s Hotel- og Restaurantskole og serveres i Handelsgymnasiets kantine, hvor også aftenens underholdning og den afsluttende generalforsamling finder sted. I år er det ensemblet Trut og Lut, der vil festliggøre aftenen. Programmets forskellige dele adskilles som sædvanligt med fællessang.
Vi slutter senest kl. 2200.
Se det fuldstændige program her.

Pris: 200 kr. for medlemmer; 250 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding skal ske her på Bisp Gunners Gildes hjemmeside www.bispgunner.dk, eller på email info@bispgunner.dk med oplysning om navn, adresse og e-mail, eller på telefon 2371 4659 (formanden). Betaling skal ske ved bankoverførsel til Gildets konto reg. nr. 5980, konto nr. 1120516. Anfør ”Borgergilde” og navn. Tilmelding er ikke gyldig, før betaling er indgået. Tilmeldingsfrist er 10. august af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse af Borgergildet.

Send