Mandag den 26. februar 2024 kl. 1900 – ca. 2100

Mødested: Viborg Stifts Folkeblad, Vesterbrogade 8, 8800 Viborg.

Pris: Arrangementet er gratis.

Program: Vi mødes ved Viborg Stifts Folkeblad, hvor chefredaktøren Lars Norup giver en rundvisning. Vi slutter af med kaffe, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til chefredaktøren.

Send

Lørdag den 8. juni 2024

Mødested: Eksercerpladsen i Viborg. Bussen kører kl. 0800.

Program: Årets tur går til Skjern ådalen, hvor der i 60erne og 90erne blev lavet store naturændringer. Fra Viborg kører vi mod Brande via Ilskov og Ikast. I Brande står vi af bussen og ser vi på gavlmalerierne. Herfra går turen langs Skjern å og de mange Skjern å kanaler fra 1870erne, hvor vi kører gennem Arnborg, Skarrild og Sønder Felding til Ånumgård, Her hører vi om Lundenæs og Lønborggård, de to herregårde, som lå på hver side af Skjern å, Vi kører forbi Lundenæs og videre til Laksens hus. Her hører vi om Skjern å laksen og spiser frokost. Derfra kører vi til Lønborg Kirke, hvor der er kalkmalerier og en fin udsigt over Skjern ådal. Vi fortsætter til Pumpestation Nord, hvor vi hører om åens historie med udretning af åen i 60erne og genetablering af det snoede å løb i 90erne. Derefter kører vi langs Ringkøbing Fjord til Ringkøbing, hvor vi får en kop kaffe og besøger oplevelsesparken Naturkraft. Turen afsluttes og kursen sættes direkte mod Viborg og som noget nyt spiser vi aftensmad i Viborg på Restaurant Flammen.

Der tages forbehold for mindre ændringer i programmet.

Pris: Den samlede pris for bus, entréer, morgenkaffe med rundstykke (i bussen), frokost (madpakke med øl/vand) og eftermiddagskaffe er pr. medlem kr. 750,00 med aftenspisning og kr. 550,00 uden aftenspisning. For ikke-medlemmer er prisen kr. 800,00 og kr. 600,00 uden aftenspisning. Drikkevarer til middagen betales særskilt.

Tilmelding senest fredag den 31. maj 2024. Der er plads til maksimalt 50 personer. Deltagerne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig, og pladserne kan hurtigt blive fyldt op.

Send

Torsdag den 15. august 2024 (Vor Frue Dag) kl. 1730

Mødested: Asmild kirke. Spisning, underholdning og generalforsamling på Asmild Kloster Landbrugsskole.

Program: Det endelige program udsendes til medlemmerne ca. 1. juli 2024

Send

Onsdag den 18. september 2024 kl. 1400 – ca. 1600

Mødested: Kongenshus Kro, Vestre Skivevej 142, 8800 Viborg.

Pris: Arrangementet er gratis, for I medbringer selv kaffe og kage.

Program: Vi mødes ved kroen og kører samlet til Udsigtstårnet og Mindedalen, hvor Christian Als viser rundt og fortæller om Mindedalen.

Send

Torsdag den 7. november 2024 kl. 1400 – ca. 1600

Mødested: Grønhøj Kro, Grønhøj, Skivevej 26, 7470 Karup J

Pris pr. deltager: 85,00 kr. der kan betales ved mødet.

Program: Vi får en rundvisning med fortælling om Kartoffeltyskerne og Alhedens historie. I kroens store hal er der bl.a. genopført en lade fra 1760, som stammer fra de tyske kolonister (kartoffeltyskerne) som bosatte sig på egnen. Efter rundvisningen serveres kaffe med kringle på kroen.

Tilmelding via hjemmesiden www.bispgunner.dk eller telefonisk til sekretæren.

Send

Tirsdag den 30. januar 2024 kl. 17.00-18.00

Mødested: Landemodesalen Bispegården, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg

Program: Der indledes med gennemgang af program for 2024, herunder studieturen i juni og derefter et musikalsk indslag. Af praktiske hensyn afholdes arrangementet sammen med et møde i Generalkapitlet og har derfor kun en varighed af en time. Af hensyn til pladsforholdene i Bispegården, er vi desværre nød til at sætte et loft for deltagelse på 30 personer. Pladserne fordeles efter først til mølle princippet. Arrangementet er gratis og der bydes på et glas.

Tilmelding Via hjemmesiden www.bispgunner.dk eller evt, telefonisk til formanden eller sekretæren.

Send

 

Torsdag den 20. april 2023 kl. 1900

Mødested: Foran den kommende museumsbygning, Gråbrødre Kirkestræde 3.

Pris pr. deltager kr. 50,- der kan betales ved mødet.

Program: Museumschef Brian Wiborg tager imod os, viser rundt i bygningen og fortæller om planerne for Viborgs nye museum og om hvorledes historien fremover vil blive formidlet på en helt ny måde. Af praktiske hensyn i bygningen er vi desværre nødt til at sætte et loft for deltagelse på 30 deltagere. Pladserne fordeles efter først til mølle princippet. Efter rundvisningen får vi en kop kaffe.

Send

Lørdag den 3. juni 2023

Mødested: Eksercerpladsen i Viborg. Bussen kører kl. 0800.

Årets tur går til Vestjylland og Jernkysten, som vesterhavskysten kaldes på grund af de mange strandinger. Fra Viborg kører vi mod Vedersø og på vejen stopper vi ved Nees Kirke. Herfra går turen til Vedersø Præstegård, hvor vi får mulighed for at orientere os om digterpræsten Kaj Munks alsidige liv og gå en tur i haven. Fra Vedersø præstegård sætter vi kursen mod Thorsminde og på vejen stopper vi ved mindesmærket for forliset af de engelske skibe HMS St George og HMS Defence, hvor 1391 søfolk omkom. I/ved Thorsminde spiser vi vores medbragte madpakke, hvorefter kursen sættes mod Thyborøn. I Thyborøn besøger vi Sea War Museum og mindeparken for slaget ved Jylland og får en kop kaffe. Turen til Thyborøn afsluttes med et besøg ved Thyborøn Redningsstation, hvor vi får en orientering om deres virke og ser deres materiel. Kursen sættes mod Sevel Kro, hvor vi spiser aftensmad, før turen går tilbage til Viborg.

Pris: Den samlede pris for bus, entréer, morgenkaffe med rundstykke (i bussen), frokost (madpakke med en øl/vand), eftermiddagskaffe samt aftensmad er pr. medlem kr. 825,00. Pris for ægtepar/samlevende er kr. 1450,00 pr. par. For ikke-medlemmer er prisen kr. 875,00. Drikkevarer til middagen betales særskilt.

Tilmelding senest fredag den 26. maj 2023. Der er plads til maksimalt 50 personer. Deltagerne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig, og pladserne kan hurtigt blive fyldt op.

Send

Tirsdag den 15. august 2023 (Vor Frue Dag) kl. 1730.
Mødested: Asmild Kirke.

Spisning, underholdning og generalforsamling på Asmild Kloster Landbrugsskole.
Program:
Det endelige program udsendes til medlemmerne ca. 1. juli 2023.

Send

Vi må desværre aflyse besøg ved Odd Fellow torsdag den 19. oktober på grund af for få tilmeldinger.