Lørdag den 17. maj 2025
Mødested: Eksercerpladsen i Viborg. Bussen kører kl. 0800.
Program: Årets studietur går til Danmarks ældste by Ribe, hvor vi begynder med en rundvisning i domkirken og domkirkens museum, og hører om Ribe Stift og Ribe Domkirke før og efter Reformationen. Derefter går vi til Ribe Kunstmuseum, hvor vores prior fra 2016 Anne-Mette Villumsen er direktør. Vi starter i museets have – om vejret tillader det – hvor vi spiser frokost. Efter frokosten får vi en kort introduktion, hvor vi hører om og derefter ser museets enestående samling af danske kunstværker fra 1750 – 1940. Derefter kører vi til Kammerslusen, hvor vi drikker eftermiddagskaffe. Turen afsluttes og kursen sættes direkte mod Viborg, hvor spiser vi aftensmad på ’Flammen’.
Der tages forbehold for mindre ændringer i programmet.
Pris: Den samlede pris for bus, entréer, morgenkaffe med rundstykke (i bussen), frokost (madpakke med øl/vand) og eftermiddagskaffe er pr. medlem kr. 750,00 med aftenspisning og kr. 550,00 uden aftenspisning. For ikke-medlemmer er prisen kr. 900,00 og kr. 700,00 uden aftenspisning. Drikkevarer til middagen betales særskilt. Meld dig ind i foreningen Bisp Gunners Gilde (125 kr.) – og få straks rabat på turen.
Tilmelding senest torsdag den 1. maj 2025. Der er plads til maksimalt 50 personer. Deltagerne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig, og pladserne kan hurtigt blive fyldt op.
Onsdag den 25. juni 2025 kl. 1530 – ca. 1730
Mødested: Asmild Kirke
Pris: 50 kr. per deltager
Program: Jesper Overgaard tager os med rundt i Asmildområdet, hvor han fortæller om Bisp Gunner, Peter Seeberg og Asmild området. Vi kommer forbi Dronningehøjen, Bispeborgens sted, Asmild Klosterhave, Jacobs Brønd, Bisp Gunner statuen ved Asmild Kirke og Peter Seebergs bolig. Der sluttes af med øl/vand.
Fredag den 15. august 2025 (Vor Frue Dag) kl. 1730
Mødested: Musikandagt i Asmild kirke, derefter pisning, underholdning og generalforsamling på Asmild Kloster Landbrugsskole. Udgivelse af Bisp Gunner II bog
Program: Det endelige program udsendes til medlemmerne ca. 1. juli
Foredrag om Bisp Gunner II bogen
Onsdag den 17. september 2025 kl. 1900 – ca. 2100
Mødested: Margrethegården, Gammel Randersvej 4B 8800 Viborg
Pris pr. deltager: 50,00 kr.
Program: Forfatterne til Bisp Gunner II bogen fortæller om bogen og hvad der ligger bag de forskellige emner bogen omhandler. Vi slutter af med kaffe.
Tilmelding via hjemmesiden www.bispgunner.dk eller telefonisk til kassereren